Kontrolleret dræning som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet

Kontrolleret dræning som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet - SEGES Projektsitet

Ud fra udenlandske erfaringer er det vurderet, at kontrolleret dræning kan blive et omkostningseffektivt virkemiddel til reduktion af kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet fra en del af landbrugsarealet. For at blive godkendt og anvendt som et virkemiddel skal effekter på miljø og produktion dokumenteres under danske forhold. Afprøvning af kontrolleret dræning i Danmark sker i kombination med dyrkning af vintersæd, da kontrolleret dræning er tænkt som et alternativ til efterafgrøder i sædskifter med meget vintersæd. Der er behov for at dokumentere effekter på udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og de dyrkningsmæssige konsekvenser. Der er behov for vejledningsmateriale om etablering og drift af kontrolleret dræning.

Projektet er bevilget af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP). Formålet er at undersøge, om kontrolleret dræning kan anvendes som et bæredygtigt virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Formålet er endvidere at belyse de produktionsmæssige konsekvenser af kontrolleret dræning samt at klarlægge, under hvilke forhold virkemidlet kan anvendes.

Præsentation af projektaktiviteter på Hofmansgave i forbindelse med projektmøde den 26. januar 2015.
Indlæg på møde i partnerskabet for målrettet kvælstofregulering den 2.09.2015 i NaturErhvervstyrelsen.
Styret dræning har mange steder i verden været brugt som et middel til at mindske udledning af kvælstof gennem dræn. Virkemidlet har dog også mange andre effekter. Omtale af tre projekter til undersøgelse af effekterne af styret dræning.
Indlæg på temadag om styret dræning for drænentreprenører og dræn-erfagrupper den 19. november 2015. 40 deltagere.

© 2021 - SEGES Projektsitet